Ring til os på 22 55 05 35
Om ProEnergi SØG TILSKUD NU

Kontakt os

ProEnergi v/Skafti Halldórsson
Fiskergade 2, 2.
7600 Struer

Tlf.: +45 22 55 05 35
info@proenergi.dk

Gå til kontaktsiden

Hos ProEnergi rådgiver vi virksomheder, boligforeninger, institutioner og private boligejere om optimering af deres energiforbrug. For den rigtige rådgivning kan give store besparelser både på den korte og den lange bane, hvilket mindsker CO2-udledningen og dermed gavner klimaet.

ProEnergi med base i Struer blev etableret i 2010 af Skafti Halldórsson, som i en årrække har arbejdet med energirådgivning i samarbejde med forsyningsvirksomheder og energitunge produktions- og håndværksvirksomheder. Siden opstarten har vi specialiseret os i uvildig rådgivning om blandt andet solenergi, overskudsvarme, fjernvarme og energistyring.

- Vi holder os altid opdaterede på den nyeste teknologi indenfor blandt andet varmepumper, solvarmeanlæg og strømproducerende solcelleanlæg. Denne viden og vores mangeårige erfaring bruger vi i projekterne sammen med en analyse af det pågældende energimønster, hvormed vi kan finde de forhold, der bør optimeres. For når først vi går ind i et projekt, er der garanti for energibesparelser, understreger Skafti Halldórsson.

ProEnergi sælger ikke produkter, men rådgiver om energioptimeringer, tilskudsmuligheder og besparelser. Rådgivningen omfatter hele processen fra valg af energiform til belysning og ventilation samt produktionsprocesser og -udstyr.

- Vores uvildige rådgivning sikrer, at kvaliteten på både produkter og leverandører er i orden hver gang, og at løsningen er bæredygtig, fortæller Skafti Halldórsson.

ProEnergi dækker en bred vifte af opgaver med alt fra tilskud til energibesparelser over energisyn til konverteringsopgaver for fjernvarmeværker. Heriblandt kan nævnes et energisyn hos supermarkedskæden Løvbjerg, hvor en minutiøs gennemgang af energiforbruget førte til en række projekter, der resulterede i en stor samlet nedgang i CO2- udledningen samt betragteligt lavere energiudgifter. Derudover arbejder vi blandt andet med energirådgivning til kirker, kommunale bygninger og produktionsvirksomheder i alle størrelser.